38 34 45 05 | Book tid online

Lider du af tandlægeskræk? Her er 3 gode råd

Hvor længe er det siden, du har været hos tandlægen? Det er ikke sjovt at sidde i stolen, og være bange for, at der skal ske noget, der gør ondt, men for nogle mennesker, er der ikke tale om ubehag, men om direkte tandlægeskræk. Tand Team Harley er en tandlægeklinik der ligger på Nørrebro, og vi får derfor rigtig mange forskellige mennesker i klinikken. De fleste er afklarede med, at vi gør vores job, vil patienten det bedste, og prøver på at gøre behandlingen så rar og smertefri som muligt. Men selvom man ved rent logisk, at der ikke sker noget, kan frygten stadig være dominerende. Denne frygt er ofte opstået gennem mange år. Efter barndommens tandlægebesøg har man måske undladt at tage til tandlægen i en længere periode, og i sit hoved er den lille frygt vokset til en stor angst for bor og tænger. Vi vil meget gerne hjælpe alle vores patienter med at slippe fri med deres tandlægeskræk, og vi giver her vores anbefalinger, hvis du lider af tandlægeskræk.

1 – Hvad er du bange for?

Præcis hvad er det, du er bange for? Det kan godt være mange ting, men gå igennem dem i dit hoved, og lav en liste over de ting, der gør dig angst. Det kan være lyden af boret, smerte, udtrækning af tænder eller lignende. Dette skridt er vigtigt, for at få opdelt problemet, fremfor at prøve at håndtere alle punkterne samtidig.

2 – Tal med tandlægen

Du kan komme ned til os, eller tage til en anden tandlæge med speciale i tandlægeskræk. Bestil en tid til at tale med tandlægen, sådan at du kan få forklaret, hvad det er, der gør dig nervøs. Er du eksempelvis virkelig bange for smerten, er det vigtigt at tandlægen ved det, så vi kan sikre dig smertefrie behandlinger med fokus på at du skal føle dig veltilpas.

3 – Tænk positive tanker

Det lyder måske lidt uvidenskabeligt, men når du tænker på, hvor forfærdeligt det er at tage til tandlægen, gør du dig selv mere angst. Tænk på de gode ting og prøv at undlade at eskalere de dårlige. Når du er kommet igennem din angst, kan du begynde at få ordnet dine eventuelle tandproblemer, og så vil du få et langt flottere smil, bedre ånde og sandsynligvis ikke skulle have tandpine igen.

Vi hjælper dig meget gerne med at få det bedre, når du er til tandlæge. Fortæl os meget gerne, hvordan du har det, så vil vi gøre vores bedste for at give dig den mest skånsomme behandling som muligt.

[buttons]