38 34 45 05 | Book tid online

Almen tandbehandling

I Danmark er regelmæssige tandlægebesøg en god vane, de fleste formår at holde ved lige – og heldigvis for det!

Regelmæssige tandeftersyn er nemlig, modsat hvad mange tror, mindst lige så vigtige som den daglige tandpleje, der foregår i hjemmet. Det er ikke alt, der kan klares med tandbørstning og tandtråd, lige meget hvor grundig man er, og derfor er tandlægens dybdegående undersøgelser uomgængelige, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at bevare et smukt og sundt tandsæt hele livet.

Forskning viser, at hele 98 ud af 100 mistede tænder falder- eller må trækkes ud som resultat af normalt forekommende bakteriers ødelæggende effekter. Dette kan bl.a. være huller, tandkødsbetændelse og paradentose, hvor den sidste kan være skyld i voldsom infektion, der kan brede sig til fx hjertet og dermed være livstruende. Derfor vil vi hos Tandteam Harley gerne understrege vigtigheden i regelmæssige almene tandbehandlinger.

Udover at almene tandbehandlinger forebygger mund- og tandsygdomme, samt har en positiv effekt på både smil og ånde, er det faktisk også en god investering økonomisk set. Nogle synes, at det er for dyrt at gå til tandlægen, men det er et faktum, at det er langt billigere at forebygge paradentose, end det er at behandle det. Hvis du venter for længe med at gå til tandlægen, kan du risikere at få en ubehagelig oplevelse og en kæmpe regning, fordi de ødelæggende bakterier har sneget sig ind og spredt sygdom, mens du forsøgte at undgå det almene tandtjek.

Kort sagt er der altså ingen gode grund til at skippe de almene tandbehandlinger!

Formålet med almene tandbehandlinger er:    

  • At lægge en individuel plan for optimal vedligeholdelse af mund- og tandsundhed
  • At sikre dit tandsæt, så du kan beholde dine egne tænder så lang tid som overhovedet muligt
  • At opretholde et æstetisk pænt smil
  • At opretholde en god tyggefunktion

For at lægge en individuel behandlingsplan for lige netop dig, må vi ved første besøg:

  • Foretage en almen, klinisk undersøgelse af tandsæt og mund
  • Tage de nødvendige røntgenbilleder og eventuelle kliniske fotos
  • Evt. fremstille en model af dine tænder i gips eller andet materiale

Har du smerter, starter vi dog naturligvis med den akutte behandling.

Behandlingen hos Tandteam Harley tager udgangspunkt i den enkelte patients ønsker og behov og behandlingsplanen bliver til i tæt samarbejde mellem dig og din tandlæge.

[buttons]