38 34 45 05 | info@tandteamharley.dk

Tandlæge på Nørrebro

– VELKOMMEN TIL TANDTEAM HARLEY

Vi er din lokale tandlæge på Nørrebro

OBS. Klinikken holder ferielukket i hele juli måned.

Ved Nuuks Plads, på hjørnet af Borups Allé og Jagtvej lige på grænsen mellem Nørrebro og Frederiksberg, finder du dit lille professionelle tandteam. Klinikken har eksisteret på adressen Borups alle 1 siden 1932, hvor tandlæge Jørgen Wesche grundlagde den.

Tandlæge Karsten Harley blev ansat på klinikken i 1983. I 1988 overtog han sin del af klinikken fra tandlæge Jan Ruben,og de har lige siden haft et klinikfællesskab.

I dag består vores tandteam af klinikassistenter, en tandplejer og en tandlæge. Sammen udgør vi en helhed, der konstant vil arbejde for at levere en optimal service til vores patienter. Du kan møde teamet her. Vi mener, at vi ved at forbinde vores faglighed med en anerkendende tilgang til vores patienter kan opnå de bedste resultater og give vores patienter en behagelig behandlingsproces. Det er afgørende for os, at alle patienter føler sig i trygge hænder, når de er i vores klinik og det har vi fokus på i vores behandlinger.

I vores tandlægeklinik på Nørrebro udfører vi alle former for tandbehandlinger. Fra det regelmæssige tandeftersyn over plastfyldninger til bl.a. kosmetiske samt avancerede rekonstruktioner af slidte tandsæt og implantatbehandlinger. For at opfylde vores målsætning som tandlæge om altid at kunne tilbyde den bedste tandbehandling til vores patienter, er vi naturligvis flittige med efteruddannelse.

Uanset om du skal have foretaget en almindelig tandrensning eller du skal have en mere dybdegående behandling hos din tandlæge, vil du opleve, at vi giver skånsomme og omsorgsfulde behandlinger. Ud over at sikre dig den optimale behandling, er det vigtigt for os, at din oplevelse bliver så smertefri og afslappet som muligt.

Vi ved, at mange mennesker lider af tandlægeskræk og det fraholder dem at møde op til de regelmæssige tandrensninger. Vi vil meget gerne hjælpe vores patienter med at komme deres ubehag til livs, så de igen kan komme til tandlæge uden at være bange eller nervøse. Ved at vise stor omhu, både fagligt og personligt, mener vi, at vi kan give alle vores patienter en behagelig oplevelse. Hos os kan du være sikker på at du får en tandbehandling af høj kvalitet og at vi tager godt imod dig. Har du tandlægeskræk, så fortæl os det endelig, så vi sammen kan skabe de bedste forudsætninger for dit behandlingsforløb.

Søger du en engageret og professionel tandlæge på Nørrebro, er du altid velkommen i vores klinik. Du kan kontakte os på telefon 38 34 45 05.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Med store smil og venlige hilsner
Tandteam Harley